Guide til billedtagning af tænder og mund
For at tandlægen kan hjælpe dig bedst muligt, er det vigtigt at de medsendte billeder er gode og skarpe.
Her følger et par råd til, hvordan du tager billeder af mund og tænder.
Hvis du selv tager billeder:
Tænd kameraet på telefonen, og sørg for at blitzen er tvunget til.
Stil dig foran et spejl, og hvor der er godt lys. Fx på badeværelset.
Vend telefonen om, så kameraet peger mod dig selv, og så du kan se skærmen i spejlet.
Vigtigt! Sørg for at få skarpstillet kameraet hver gang du tager et billede.
Tjek om du har fået alle de rigtige billeder af tænder, tandkød og/eller mundslimhinde og om de er skarpe nok, før du sender dem til os.
Hvis der er noget helt specielt, der skal vurderes, så tag billede af dette.
Hvis du får en anden person til at tage billeder:
Tænd kameraet på telefonen, og sørg for at blitzen er tvunget til.
Læg dig evt. ned i sofaen, hvis der skal tages billede af overkæbetænderne.
Vigtigt! Sørg for at få skarpstillet kameraet hver gang du tager et billede.
Tjek om du har fået alle de rigtige billeder af tænder, tandkød og/eller mundslimhinde og om de er skarpe nok, før du sender dem til os.
Hvis der er noget helt specielt, der skal vurderes, så tag billede af dette.
Eksempler på oversigtsbilleder af tænderne:
- Alle overkæbetænderne (åbn munden stort, læn hovedet tilbage)
- Alle underkæbetænderne (åbn munden stort)
- Tænderne i højre side (hiv kinden ud med to fingre, så tænder og tandkød kan ses helt til den bagerste tand)
- Tænderne i venstre side (hiv kinden ud med to fingre, så tænder og tandkød kan ses helt til den bagerste tand)
- Fortænderne (hold læberne ud med to fingre, og åbn munden en lille smule, så tænder og tandkød kan ses på alle fronttænderne)
- Smilebillede (vis hvordan du smiler normalt, hele munden skal med)