Kan I lave henvisninger?

I akutte tilfælde, kan Hejdoktor lave henvisning til offentlige sygehus - dog ikke til røntgen, CT - og MR scanning. Som udgangspunkt laver vi ikke henvisninger til speciallæger, psykologer, fysioterapeuter eller prøvetagning, medmindre der foreligger en specialaftale med forsikringsselskabet. 

Offentlige sygehuse vil efter konkret vurdering kunne afvise en henvisning, hvis de vurderer, at henvisningen i deres optik ikke er velbegrundet.

Hejdoktors læger vil altid foretage en individuel vurdering, og hvis lægen vurderer at sygehistorie, information og evt. billeddokumentation er tilstrækkelig, samt at der ikke er behov for fysisk undersøgelse, kan lægen lave en henvisning.

I nogle tilfælde, hvor der er behov for fysisk undersøgelse og blodprøveresultater før en henvisning, vil vi bede dig kontakte din egen læge. 

Hejdoktor kan lave henvisning til fodterapi hvis du lider af:

  • Sukkersyge

  • Svær leddegigt

  • Svær psoriasisgigt

  • Nedgroede negle

  • Arvæv

Du kan få tilskud til behandlingen, hvis denne udføres af en statsautoriseret fodterapeut der har overenskomst med danske regioner.