Hvad er hormonel akne?

Hormonel akne forårsages af en ubalance i den type af hormonerne, der kaldes androgener. Denne slags hormoner har blandt andet indvirkning på, at huden bliver mere fedtet. Det er dog vigtigt at understrege, at en vis mænge olie (talg) er ganske sundt og gavnligt for huden, da dette er med til at danne et beskyttende og vandtæt lag.

Alle de hormonelle forandringer som finder sted under puberteten, kan medføre en såkaldt øget sekretion, hvilket betyder, at huden bliver mere fedtet og olieret. Disse hormoner kan medføre flere sorte hudorme, da der opstår en overproduktion af overfladehudceller, som er med til at stoppe porerne til.

Ønsker du at vide mere om akne generelt kan du læse mere om dette her

Hvornår på måneden får man hormonel akne?

Der findes rigtig mange kvinder, som lider af hormonel akne lige før og under deres menstruation. Denne slags hormonel akne og de dertilhørende urenheder er især forårsaget af progesteron. Nogle kvinder får fx altid bumser på hagen lige op til deres menstruation, og kan på trods af gode hudplejerutiner og en sund livsstil ikke rigtigt komme problemet til livs.

  • Anden halvdel af menstruationscyklussen præges særligt af progesteron, som bl.a. stimulerer produktionen af talg

  • Urenhederne er oftest koncentreret omkring den nederste del af ansigtet. Derudover får nogle kvinder også urenheder på halsen grundet netop disse hormoner

Hvad kan stoppe hormonel akne?

Traditionelle aknebehandlinger har desværre kun en begrænset effekt på hormonel akne. Nogle kvinder oplever dog, at deres hormonelle akne forbedres ved at starte eller tilpasse deres hormonelle præventionsmiddel.

  • Hvis du føler dig plaget af hormonel akne, så prøv at tale med din læge eller en af vores dygtige læger

  • Nogle kvinder ser store forbedringer på deres hud ved at skifte til en mindre androgen p-pille

  • Der er fortsat stor debat om, hvorvidt kost kan have en indvirkning på akne, men det kan i hvert fald ikke skade at sørge for, at du lever sundt med en velafbalanceret kost, motion og gode sovevaner

Hvornår udfører man en hormonprøve?

Lægen kan med fordel foretage en såkaldt hormontest, når patienten har følgende symptomer:

  • Akne

  • Hårtab eller øget hårvækst

  • Vægtøgning

  • Uregelmæssige menstruationer

  • Fertilitetsproblemer

Testen har til formål at undersøge hvorvidt der er sammenhæng mellem patientens symptomer og en eventuelt hormonel ubalance.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis du oplever langt flere urenheder og mere fedtet hud op til din menstruation, så er det en god idé også at have en god hudplejerutine.

  • Undgå at kradse og pille i urenhederne! Når man kradser og piller i urenhederne, kan man komme til at føre bakterierne ud på den ikke ramte hud, hvilket forårsager flere bumser og urenheder. Det kan også hurtigt føre til ar, hvis man ikke lader den ramte hud være i fred

  • Du har måske allerede hørt det før, men sørg for at fjerne din make-up inden du går i seng, sådan så huden kan ånde

  • Pas på med at bruge for barske sæber til at rense ansigtet med, da det kan være med til at irritere huden yderligere

  • Rens huden med et produkt specielt egent til uren og/eller fedtet hud

  • Anvend en hudcreme som er målrettet til netop din hudtype

  • Hvis man har akne og urenhed vil makeup uden olie også være at foretrække