Oplever du ofte en voldsom tissetrang og har du problemer med at holde på vandet, f.eks. når du hoster eller nyser? Så er du ikke alene – 10% af danskerne oplever urininkontinens?

Rigtigt mange danskere lider af urininkontinens, fortæller Læge Annemarie Bay-Andersen fra Hejdoktor.dk og uddyber:

– Urininkontinens kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten og kan også negativt påvirke sociale relationer. Heldigvis er der flere ting du selv kan gøre for at få bedre styr dine inkontinensproblemer.

Lægehjælp
på mobilen
Nemt, sikkert og Fleksibelt
Hejdoktor.dk
Opret profil nu
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk

Hvad er Urininkontinens?

Tilstande hvor man ikke kan holde på vandet kaldes for urininkontinens. Der findes 2 primære former for urininkontinens og ofte ser man en blanding af de 2 former. Inkontinens kan ramme både mænd og kvinder, men ses hyppigere hos kvinder.

Trangsinkontinens

Tranginkontinens (Urgency-inkontinens) er kendetegnet ved at man ofte oplever uimodståelig tissetrang og ufrivillig vandladning i forbindelse med pludselig stærk trang. Typisk kan man ikke nå på toilettet, før det er for sent.

Tranginkontinens skyldes at blæren trækker sig ufrivilligt sammen og kan være relateret til urinvejsinfektion, østrogenmangel eller stort væskeindtag. Årsagen kan også i nogle tilfælde være sygdomme i blæren eller i nervesystemet.

Stressinkontinens

Stressinkontinens er kendetegnet ved ufrivillig vandladning (ofte drypvis) i forbindelse med fysisk aktivitet. Man oplever med andre ord at blive utæt, når man er fysisk aktivt eller hvis man nyser eller hoster.

Stressinkontinens skyldes svaghed i støtten under urinrøret. Årsagen er ofte bækkenbundsskader relateret til graviditet og fødsel, men kan også skyldes andre faktorer såsom overvægt, visse operationer, kroniske luftvejssygdomme og tungt fysisk arbejde.

5 ting man selv kan gøre ved urininkontinens?

Læge Annemarie Bay-Andersen fortæller at man kan mindske generne ved følgende tips:

  1. Gå regelmæssigt på toilettet, f.eks. hver 3.-4. time.
  2. Hvis årsagen påtænkes at være overvægt, så kan inkontinens reduceres ved vægttab.
  3. Hvis man ryger og ofte oplever ufrivillig vandladning pga. host, så kan inkontinens mindskes ved rygestop.
  4. Hvis man har et stort dagligt væskeindtag, så kan det forværre tilstanden. Derfor kan man reducere væskeindtag og dermed mindske den daglige urinproduktion.
  5. Træning af bækkenbundsmuskulaturen. Man kan lave 3 x 12 knibeøvelser, hvor bækkenbundsmusklerne spændes 6 til 8 sekunder ad gangen. Disse øvelser bør udføres korrekt 3-4 gange om ugen i mindst 3-4 måneder.

Behandling af urininkontinens

Behandlingen af urininkontinens afhænger af hvilken slags inkontinens man lider af og hvad den bagvedliggende årsag er.

Læge Annemarie Bay-Andersen uddyber:

– Behandling af inkontinens kan være alt fra ændringer i livsstil, træning af bækkenbund, medicinsk behandling og i nogle tilfælde kirurgi. Det er vigtigt at fokusere op at langt de fleste patienter kan bedres eller ligefrem helbredes.

Ofte kan stressinkontinens trænes væk med bækkenbundstræning. Derudover kan behandling   f.eks. være operation og hormonstikpiller til skeden.

Trangsinkontinens kan forbedres med justering af drikkevaner og blæretræning. Anden behandling kan være blæreafslappende medicin, elektrostimulation og hormonstikpiller til kvinder efter overgangsalderen.

Læge Annemarie Bay-Andersen understreger at der kan være visse faresignaler som man skal reagere på hurtigt og påpeger.

– Man skal altid søge læge, hvis der er blod i urinen, hvis man bliver ved med at få urinvejsinfektioner, har stærke smerter eller besvær med at tømme blæren.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Hejdoktor.dks nyhedsbrev, og få besked når vi udgiver nyt om sundhed og velvære.