Læge

Når næsen løber og øjnene klør!

Rigtigt mange danskere kender til allergiske symptomer, såsom at næsen stopper til, øjnene klør og tårerne løber. Omkring en femtedel af den danske befolkning lider af allergi viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Hvad er allergi?

Allergi er en tilstand, som skyldes et hyperaktivt immunsystem. Vores immunforsvar overreagerer med andre ord på uskadelige stoffer, og det resulterer i allergiske reaktioner fortæller Læge Annemarie Bay-Andersen fra Hejdoktor.dk og forklarer.

Hvis du har allergi, så overreagerer din krop på stoffer, som ellers er uskadelige for andre mennesker. Disse stoffer kaldes allergener.

Din krop reagerer på allergenerne ved at frigøre stoffet histamin, som udløser en allergisk reaktion.

Man har øget risiko for at udvikle allergi over for allergener, som man ofte har kontakt med f.eks. pollen, dyrehår eller husstøvmider.

Typer af allergi

Normalt skelnes der mellem 4 typer allergi baseret på hvordan immunsystemet reagerer på allergenerne, hvor type 1 og type 4 allergi er de mest almindelige former for allergi.

Type 1 allergi

Type 1 allergi eller straks-allergi er kendetegnet ved at der sker en allergisk reaktion straks efter at man har været udsat for det stof man ikke kan tåle, fortæller Læge Annemarie Bay-Andersen fra Hejdoktor.dk og forklarer.

Reaktionen kan komme efter er par sekunder og op til minutter efter, afhængig af hvor overfølsom man er og hvor meget man stof man er blevet udsat for.

I de fleste tilfælde ses en straks-allergi reaktion i form af irritation af slimhinden i næse, lunger, mund eller irritation i mave og tarm og findes ofte hos personer med høfeber eller astma, eller som reagerer på specifikke fødevarer eller insektstik.

Type 4 allergi

Type 4 allergi eller kontakt-allergi, er kendetegnet ved at den allergiske reaktion typisk kommer efter fysisk kontakt med det stof som man ikke kan tåle. Symptomerne kan være op til et døgn om at vise sig.

Type 4 allergi ses ofte som eksem på huden i form af rødme og hævelse og der kan også fremkomme små blærer, som udvikler sig til sår. De mest almindelige former for Type 4 allergi er parfumeallergi, nikkelallergi og gummiallergi.

Krydsallergi

Pollenallergikere kan også opleve allergiske symptomer, når de spiser bestemte fødevarer – det kaldes krydsallergi. Det kan skyldes en krydsreaktion, hvor kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og i maden.

Symptomer på allergi

Symptomer på allergi kan være meget forskellige og afhænger typisk af hvad man er allergisk over for, og hvilket organ i kroppen man reagerer mest med, fortæller Læge Annemarie Bay-Andersen og forklarer.

Rigtigt mange danskere kender til pollenallergi hvor øjnene klør og næsen løber. Symptomerne skyldes at pollenstøvet er et allergen, som typisk medfører en allergisk immunreaktion lokalt i øjne og næse.

Typiske symptomer på en allergisk reaktion er:

  • Astma

  • Høfeber

  • Nældefeber

  • Eksem (herunder børneeksem)

  • Maveproblemer som fx diarré

  • Træthed

Hvordan kan du finde ud af, om jeg har allergi?

Din egen læge vil typisk spørger ind til symptomer, undersøger dig og vurdere hvorvidt du skal gennemgå en allergitest, som enten kan foregå ved priktest eller blodprøve. Herefter vil lægen sammenholde symptomer med resultatet af testen.

Behandling af allergi

Den bedste er hvis man helt kan undgå det stof, som giver den allergiske reaktion, Hvilket kan betyde ændringer i livsstil, arbejdssammenhæng og spisevaner, forklarer Annemarie Bay-Andersen men understreger.

Hvis det ikke er muligt at undgå det stof, som giver den allergiske reaktion, er det vigtigt at vide, at der findes der en række forskellige behandlingsmuligheder blandt andet:

  • Øjendråber

  • Næsespray

  • Tabletter

  • Saltvand

  • Allergivaccination

  • Binyrebarkhormon

Midler som saltvand, øjendråber, næsespray eller tabletter kan fås i håndkøb. Mere omfattende behandlinger kræver at man taler med din læge om, hvilken medicin man skal bruge. Hvis behandlingen med medicin ikke effektiv nok, er det også muligt at få tilbudt vaccinationsbehandling.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

AllergiHøfeber