Læge

Er stearinlys skadelige?

Forbinder du også vinteraftener med levende lys og gang i brændeovnen? Så er du måske en af dem, der blev lidt fortvivlet over at høre, hvor skadelige stearinlys kan være for dit indeklima.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Ifølge Miljø og Fødevarestyrelsen, betyder dette dog ikke, at vi endegyldigt bør sige farvel til de levende lys, men nærmere at vi kun skal afbrænde med omtanke.

Sodpartikler påvirker dit indeklima

Når stearinlys står og brænder, så afgiver de sodpartikler. Sodpartiklerne forurener luften, som vi indånder, og det kan medføre; hovedpine, luftvejsirritation og ubehag. Jo mere lyset står og soder, desto flere partikler afgives der.

  • Det er derfor vigtigt at sørge for, at stearinlysene har de bedste og mest optimale muligheder for at brænde lige så stille og roligt

  • Hvis lysene står i træk, eller hvis du lufter ud imens de brænder, så skabes der faktisk bare mere sod – og dermed flere partikler

  •  Husk derfor først at lufte ud, når du slukker lysene

Gode råd til at mindske partikelforurening

  1. Sørg for at lysene ikke står i træk

  2. Begræns antallet af levende lys

  3. Klip vægen ned, hvis flammen står og blafrer voldsomt

  4. Stearinlys af høj kvalitet anbefales

  5. Vælg stearinlys som er Svanemærkede, da de soder mindre

  6. Undgå glimmerlys, lys med tryk og duftlys, da de forurener mere

  7. Undgå at puste lysene ud og brug i stedet en lyseslukker, så de ikke står og oser

  8. Husk at lufte grundigt ud, når du slukker lysene

Astmatikere bør være forsigtige

Hvis du eller en af dine gæster har følsomme luftveje eller astma, så er det særligt vigtigt at tage sine forbehold. Det er en god idé at sørge for at slukke lysene med en lyseslukker, især hvis nogen oplever, at deres luftveje bliver generede, de får hovedpine eller oplever andet ubehag. Dette gælder dog ikke kun for astmatikere, da vi alle kan blive påvirkede af dårligt indeklima.

Der findes også alternativer

Der findes heldigvis også fine alternativer til levende lys, som absolut ikke udleder nogle partikler. Her taler vi ikke om lys lavet af bivoks, soya eller lignende men derimod om LED-lys.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

AstmaLuftStearinlys