Hæmorider – Hver tredje dansker har prøvet det!

Hæmorider er normalt ikke et populært samtaleemne hverken på arbejdet eller i privaten. Men det er en ganske normal lidelse, som rammer hver 1 ud af 3 danskerne – både mænd og kvinder.

 

Få lægehjælp
På app og web - kun 75,-/mdr.
Hejdoktor.dk
Kontakt lægen nu
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk

Årsag til hæmorider

Hæmorider er udposninger af blodårer i endetarmen og inddeles i 4 grader efter deres størrelse. Årsagen til hæmorider er oftest ukendt fortæller Læge Annemarie Bay-Andersen fra Hejdoktor.dk og forklarer

– Faktorer som øger trykket i maven kan gøre dig mere udsat for at få hæmorider. Det kan eksempelvis være kraftigt pres ved afføring, forstoppelse, graviditet, langvarigt stående og tungt kropsarbejde. Det er desuden vigtigt at huske på at hæmorider ikke er en farlig sygdom.

Hæmorider kan også i mere sjældne tilfælde opstå som følge af skrumpelever, forstørret prostata og svulster i endetarmen og i maven.

 

Symptomer på hæmorider

Hæmorider kan vise sig på flere måder og det kan typisk være at man opdager lidt blod udenpå afføringen, men kan også vise sig som kraftigere blødning.

Blødning i forbindelse med hæmorider kan se voldsomt ud, men blødningen stopper, så snart udposningen er tømt for blod, fortæller Læge Annemarie Bay-Andersen fra Hejdoktor.dk og forklarer.

– Hæmorider kan også give både svie og kløe og ikke mindst og nogle gange kan man selv føle en udposning lige ved endetarmsåbningen.

Hejdoktor har nedenfor samlet de hyppigste symptomer i forbindelse med hæmorider.

  • Svie, kløe og smerte. Man kan have smerter fra hæmoriderne, hvilket især opstår ved større hæmorider og i de tilfælde vil man også ofte opleve problemer med hygiejnen.
  • Blødning i forbindelse med afføring. Det kan være lidt blod på papiret eller kraftigere blødning som sprøjter ned i toiletkummen.
  • Udposning der føles som en bule ved endetarmsåbningen. Man kan eventuelt mærke at der hænger ud af endetarmsåbningen.

Annemarie Bay-Andersen understreger at ovennævnte symptomer også kan også være udtryk for andre sygdomme og påpeger.

– Hvis symptomerne ikke forsvinder i løbet af en uges tid, bør man kontakte en læge og specielt hvis man oplever

  • Blodet er iblandet afføringen
  • Hvis afføringen er sort (kan skyldes, at blødningen kommer højere oppe fra tarmen).
  • Kraftig frisk blødning
  • Kraftige smerter fra endetarmen
  • Tegn på blodmangel, dvs. bleghed, træthed og svimmelhed
  • Vekslende afføringsmønster

Man skal altid søge læge, hvis man får blødning eller vedvarende smerter fra endetarmen.

 

Hvad kan du selv gøre

Nedenstående råd er gode af huske på i forbindelse med hæmorider:

  • Drik rigeligt med væske
  • Spis fiberrig kost
  • Brug evt. milde afføringspræparater
  • Tænk over dine afføringsvaner
  • Undgå at sidde for længe på toilettet og presse for at få afføringen ud.
  • Undgå tunge løft og langvarig stående stilling
  • Dyrk motion

Behandling af hæmorider

Ofte er lægelig behandling af hæmorider unødvendigt, hvis man blot selv regulerer afføringen med rigeligt væske og fibre

I mange tilfælde kan hæmoridesalver, stikpiller og cremer lindre generne, men typisk kurerer de ikke selve hæmoridesygdommen fortæller læge Annemarie Bay-Andersen.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Hejdoktor.dks nyhedsbrev, og få besked når vi udgiver nyt om sundhed og velvære.