Nogle ellers dejlige sommerdage kan hurtigt blive spolerede, hvis man glemmer at indtage nok væske.
Mange kommer også til udelukkende at drikke vand, og det er kroppen faktisk heller ikke særlig glad for. En almindelig, rask voksen bør indtage 1,5 – 2 liter væske om dagen, men det kan være svært at komme ind i den gode rutine. Vi har samlet en lille liste over gode råd, sådan så du ikke dehydrerer her i sommervarmen.
Hvis det kniber med at få drukket nok vand, så husk det også er helt fint at drikke juice, saftevand eller iste. Det vigtigste er faktisk bare, at du får væske nok
Sørg for at have en drikkedunk fyldt med isterninger og vand med dig rundt, sådan så du ikke glemmer at drikke
Du kan også spise dig til væske! Vandmelon, agurk og bær kan alle bidrage til at øge væskebalancen, og så er det tilmed også lækkert
Symptomer på væskemangel
Hovedpine
Koncentrationsbesvær
Tørst
Mørk urin
Slap hud og tørre slimhinder
Hvad du selv kan gøre
Hvis uheldet er ude, og du er blevet dehydreret, så er det bare med at indtage en masse væske – gerne med lidt salt i. Det er dog ikke alle, der bryder sig om at drikke salt, og her anbefaler vi, at man spiser chips, nødder eller andet saltholdigt, mens man øger sin væskebalance.
Vær opmærksom på saltmangel
Under hedebølger indtager de fleste af os mere vand end normalt, hvilket kroppen bestemt også har brug for. Man skal dog være opmærksom på, at for meget almindeligt postevand, kan udmunde i saltmangel. Hvis man drikker mere end 3 liter postevand uden også at sørge for at hæve sin saltbalance, så kan man udvikle symptomer som;
Kvalme
Hovedpine
Dvaskhed
Problemer med balancen
Koncentrationsbesvær
Kramper
Det handler om balance
Væskemangel eller dehydrering kan ramme alle, men generelt er små børn, ældre og folk med kroniske sygdomme særligt sårbare i varmen fortæller Annette Arendsdorf Jessen der er læge hos Hejdoktor.dk og fortsætter
Man skal sørge for at drikke rigeligt med væske, holde igen med alkohol og sørge for rigeligt med saltindtag.