Ikke kategoriseret

Solbriller er ikke kun til pynt

Det længe ventede forår har endelig meldt sin ankomst. Solbrillerne hentes frem fra deres vinterhi, og bliver hos de fleste en inkorporeret del af deres sommer-outfits. Vores læger giver her deres besyv med på, hvorfor det netop er en rigtig god idé at gøre solbrillerne til en fast, god vane.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

UV-stråler kan gøre uoprettelig skade

Vi skal ikke være bange for solen, men vi bør have respekt for den. Solens UV-stråler kan desværre være med til at forårsage modermærkekræft i øjet, på øjenlågene samt hudkræft omkring øjnene. Strålerne kan tilmed også være skyld i uoprettelig skade på øjets horn og nethinde. Derudover kobles UV-strålerne også til øget risiko for grå stær og andre øjensygdomme som fx pterygium.

  • Med omtanke og respekt for solen kan risikoen for varige men mindskes gevaldigt

  • Husk at bruge solcreme – især i øjenregionen

  • Søg skygge, husk solhat og solbriller

Sørg for at have solbriller med CE- eller UV400-mærkat

Solens kraftige UV-stråler kan være yderst skadelige for vores øjne. Det er derfor vigtigt at vælge solbriller, som ikke blot har farvet glas, men som også beskytter øjnene. Når solbrillerne har CE-eller UV400-mærkat, så vil det sige, at der er garanti for UV-beskyttelse i glassene.

  • Nogle solbriller sælges ekstremt billigt, og har ikke førnævnte mærkater, da de blot har tonet glas uden solbeskyttende filter

  • Den slags solbriller gør mere skade end gavn, da det mørke glas snyder øjnene til at slappe af, hvilket blot gør dem mere sårbare overfor de skarpe stråler, der desværre ikke filtreres fra

Solbriller hører ikke kun til om sommeren

Vores øjne udsættes ikke kun for UV-stråling her i foråret og om sommeren, og det kan derfor være en god idé at gøre solbrillerne til en helårsvane. Solbrillerne skal altså på, lige så snart solen er fremme.

Husk især solbrillerne, når solen er lavere på himlen

Først på formiddagen og sidst på eftermiddagen er det især vigtigt at beskytte sine øjne med sine CE-mærkede solbriller. Når solen står lavere på himlen, er vi nemlig mere tilbøjelige til at kigge direkte på den, hvilket vi egentlig helst skal undgå.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

HudkræftUv-stråler