Om Hejdoktor

Hejdoktor arbejder for nemmere og mere tilgængelig adgang til sundhedsfaglige ydelser, end vores sundhedssystem tilbyder i dag. Vi tror på, at vi ved hjælp af teknologi kan forbedre sundheden og livskvaliteten hos danskerne.

Hejdoktor blev grundlagt i 2013 af Mikkel Geertsen, Bo Svendsen og Jonas Mosbech som en virksomhed med fokus på innovative sundhedsydelser. I 2023 blev Hejdoktor overtaget af Falck Danmark A/S, og drives i dag som en selvstændig del af Falck med fortsat fokus på digital sundhed og tilgængelige sundhedstilbud.

Hejdoktor er opstået ud fra en vision om en fremtid, hvor alle borgere kan få sundhedsfaglig omsorg og hjælp, når de har brug for det – på en nem, fleksibel og kosteffektiv måde – med det enkelte individ i fokus.