Hvis du har smerter, kan vores læger rådgive dig med det samme, uden at du skal bruge timer i venteværelset, eller på selv at google dig til svar og måske flere spørgsmål.
På Hejdoktor.dk ønsker vi at det skal være nemt at tale med en læge, så du hurtigt kan få den rette information og styr på fakta. Har du spørgsmål vedrørende dine smerter, måske årsager, en second opinion eller hvad du skal gøre, så kan du tale med vores læger enten via email eller videokonsultation. Lægerne sidder klar til at svare på dine spørgsmål og rådgive dig i forhold til hvad du bør gøre. Få mere at vide her.
Hvor mange lider af smerter?
20% procent af alle danskere over 18 år lider af kroniske smerter, det svarer til cirka 850.000 danskere.
Kroniske og akutte smerter
Smerter kan inddeles i akutte smerter og kroniske smerter.
Forskellen mellem akutte og kroniske smerter ligger i varigheden og hvordan man oplever smerten.
Akutte smerter
Akut smerte er typisk af kortere varighed og behandlingen rettes ofte mod den bagvedliggende årsag. Akut smerte har en vigtigt funktion i forhold til at beskytte os mod mulige skadelige ting i omgivelserne. Smerten fortæller os, at vi har en skade, som kræver opmærksomhed.
Ved akut smerte er der ofte god virkning ved brug af smertestillende medicin.
Kroniske smerter
Modsat akutte smerter, så er kroniske smerter længerevarende, og kroniske smerter kan medføre store psykiske, sociale og eksistentielle følger. Kronisk smerte er ofte ledsaget af vedvarende angst og depressive følelser og kan medføre symptomer som træthed, fordøjelses problemer og søvnforstyrrelser.
Ved kroniske smerter tages der udover smertestillende medicin, i større grad tage hensyn til behandling af de medfølgende psykiske, sociale og eksistentielle problemer.
Diagnosticering
Diagnosticering af smerter sker ofte igennem samtaler kombineret med fysiske undersøgelser.
Man vil ofte forsøge at udelukke sygdomme, som kræver behandling. Ved udredningen af kroniske smerter lægger man blandt andet vægt på følgende parametre:
Hvordan smerterne er opstået
Hvor smerterne sidder
Om smerterne er konstante eller skiftende
Hvor stærke smerterne er
Hvad der provokerer smerterne
Hvad der lindrer smerterne
Om der er indskrænkning af den fysiske funktion
Hvordan smerterne påvirker søvn, humør, hukommelse og koncentration samt indlæring