Hvad er akne (acne vulgaris)?

Akne er en hudlidelse, som er kendetegnet ved at medføre alt fra hudorme, bumser og til mere byldelignende urenheder. Akne er meget almindeligt, og det rammer især unge mennesker under puberteten.

Book en konsultation hos hudlægen
Problemer med huden?
Book en konsultation

Hvorfor får man akne?

Det gælder for begge køn, at kroppen producerer mere mandligt kønshormon under puberteten. Denne øgede produktion er med til at stimulere talgkirtlerne, der som modreaktion begynder at producere mere hudfedt.

Mens produktionen af hudfedt forøges, så forsnævres udførselsgangene også, hvilket medfører, at hudfedtet får sværere ved at komme ud. Produktionen fortsætter alligevel, og der vil derfor forekomme en øm bule, som fyldes med vand lige indtil talgkirtlen brister. Derefter siver hudfedtet ud i huden, hvilket resulterer i en øm og betændt bums.

  • Vores talgkirtler findes hovedsageligt i ansigtet, på ryggen og på brystet. Det er derfor man oftest vil få akne på ryggen, ansigtet eller på brystet.

  • Nogle menneskers talgkirtler er yderst følsomme overfor det mandlige kønshormon, og det er især disse personer (oftest mænd), som vil være nødt til at modtage lægelig behandling for at komme deres akne til livs.

  • Bumser forekommer på grund af hudbakterien Propionebacterium acnes, der næres af vores hudfedt. Når hudfedtet brydes ned, så dannes der nogle affaldsstoffer og fedtsyrer, som fører til irritation og betændelse i talgkirtlen.

Voksen akne:

Det er dog ikke kun unge mennesker i pubertetsalderen, som rammes af akne og bumser. Det hænder også for nogle, at de pludseligt udvikler voksen akne, hvilket vi ved kan have en meget negativ effekt på selvtilliden.

  • Voksne der pludseligt rammes af akne i ansigtet, bliver som sagt ofte meget påvirkede af det. Vi anbefaler, at man konsulterer sig med sin læge eller en af vores dygtige hudlæger, hvis man lider af genstridig akne.

Hvad er forskellen på bumser og akne?

Forskellen på bumser og akne er, at akne er en hudlidelse, og bumserne er et symptom, som forårsages af denne. Det vil altså sige, at man ikke kan have akne uden at have bumser, men at bumser sagtens kan forekomme af andre årsager end lige netop akne.

Hvordan ser akne ud?

Akne kan ramme meget forskelligt. Nogle slipper med et mildt forløb, hvor der ’kun’ er tale om overfladisk akne, og andre rammes af dybtliggende og smertefulde bylder.

Akne inddeles ofte efter følgende sværhedsgrader:

  • Mild akne: Overfladisk akne, der er særligt præget af hudorme

  • Moderat akne: Røde, hævede og ømme knopper, bumser og/eller små knuder

  • Svær akne: Større knuder og/eller bylder. Disse kan især efterlade ar.

Akne kan se meget forskelligt ud alt efter hvilken sværhedsgrad, der er tale om. Hvis du er i tvivl om du har akne eller ej, så er det en god idé at rådføre dig med din læge, så I kan finde den rette behandling til dig.

Hvordan fjerner man akne?

Alle former for akne kan behandles medicinsk. Medicin nedsætter produktionen af talg, og forhindrer dermed, at talgkirtlerne stoppes til. Det kan også være, at man skal have behandling mod bakterier, hvilket modvirker betændelse.

Hvordan fjerner man akne ar?

Hvis uheldet er ude, og man får ar som følge af sin akne, så kan man få disse reduceret gennem dermabrasio altså slibning af huden, ved peeling, laserbehandling og nogle oplever også god effekt ved brug af en Dermaroller.

Online Hudlæge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

Acne vulgarisAkneBumser