Forkølelsessår forårsages af en virus, der hedder Herpes Simplex Virus (HSV). Der findes to Herpes Simplex Virusser nemlig HSV-1 og HSV-2. Den hyppigst forekommende er HSV-1, og den angriber oftest mund og læber.  

FÅ ONLINE LÆGEHJÆLP

Der vil typisk dannes små væskende blærer på det udsatte område, og huden vil være rød, øm og hævet. Blærerne heler dog typisk uden at danne ar, men de har det med at vende tilbage igen.

Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på HSV-1. Nogle mennesker oplever meget få eller absolut ingen reaktiveringer af virussen, mens andre hyppigt får nye udbrud. Hvis man er meget plaget af udbrud lige nu, så kan man dog trøste sig med, at disse har tendens til at aftage med alderen.

Herpes bliver i kroppen

På trods af at være en ubuden gæst, så bosætter herpes sig faktisk i kroppen. Når man først er smittet med herpes, bliver virussen nemlig en integreret del i de nerverødder, hvor man er blevet smittet. Immunforsvaret er dog med til at holde virussen nede, så det er langt fra alle smittede, der oplever at få udbrud.

Sådan forløber HSV-1 sig

  • Inden forkølelsessåret kommer til syne, vil man typisk få en prikkende fornemmelse under huden. Kort herefter udvikles der små væskefyldte blærer, og sårene danner skorpe. Disse falder af igen mellem otte til ti dages tid.  
  • Efter man er blevet smittet med HSV-1, vil der som regel gå 1-3 uger, før man får sit første udbrud. Fremtidige udbrud vil dog være mulige at bremse eller mindske, hvis man får den rette behandling i tide.
  • Hvis man er smittet med herpes, så udskiller man herpesvirus i cirka fem procent af den symptomfri periode – også selvom man ikke har et forkølelsessår.

Sådan smitter forkølelsessår:

Herpes smitter kun ved direkte berøring af såret, gennem kys eller samleje. Man skal undlade at pille i et forkølelsessår, da man risikerer at smitte sig selv yderligere. Væsken fra såret kan nemlig føre virussen med sig til andre områder af kroppen, hvilket kan resultere i nye udbrud. Virussen aktiveres særligt, når immunforsvaret er svækket, hvilket ofte er tilfældet under en kraftig forkølelse, deraf navnet forkølelsessår.

Diagnosen:

Man kan stille diagnosen med udgangspunkt i sårets udseende, patientens sygehistorie og vil gennem en podning af såret afgøre, hvorvidt der er tale om HVS-1 eller ej.

Vær særligt opmærksom på:

  • Man skal huske at vaske hænder, hvis man har været i kontakt med såret, da man ellers risikerer yderligere spredning af sygdommen.
  • Før der er skorpe på hele såret, kan man stadig smitte.
  • Hvis man lider af atopisk dermatitis altså børneeksem, så kan det i sjældne tilfælde medføre, at forkølelsessår spreder sig til større områder af kroppen.
  • Udvikler man foruroligende store forkølelsessår, kan det være tegn på, at der er andre underliggende sygdomme, som svækker immunforsvaret.
  • Hvis sygdommen spredes til øjnene, så kan det medføre nedsat syn.
  • Sollys kan fremprovokere et udbrud, så man skal huske at passe på sig selv.

Muligheder for behandling:

Tabletbehandling kan afkorte smitteperioden, og behandlingen skal helst påbegyndes allerede ved de første sygdomstegn. Man kan også tale med en læge om forebyggende behandling, hvis man hyppigt lider under svære udbrud.  

Lægehjælp på
mobilen
Drop ventetiden og få hjælp nu
Hejdoktor.dk
Opret gratis profil
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk