Helvedesild (herpes zoster) er en smertefuld og irriterende virus at stifte bekendtskab med, men oftest er den ufarlig og altså ikke livstruende. Helvedesild kan ramme alle, der tidligere har haft skoldkopper. Virussen kan gå i udbrud under stress, ved nedsat immunforsvar eller i forbindelse med behandling af andre sygdomme som eksempelvis kræft.

FÅ ONLINE LÆGEHJÆLP

Hvad er helvedesild

Helvedesild er en afart af skoldkoppevirus (varicella zoster virus), som går i dvale og gemmer sig i nerverne, efter skoldkoppernes forsvinden. Der gemmer den sig ganske ubemærket for nogle, mens den for andre pludseligt kan gå i udbrud som netop helvedesild.

  • Helvedesild bryder ud, når immunforsvaret svækkes enten gennem stress, stigende alder eller immunsvækkende medicin
  • Helvedesild er oftest kun halvsidig, da sygdommen vandrer gennem nerverne i enten højre eller venstre side af kroppen eller ansigtet
  • Lægen kan som regel diagnosticere helvedesild på baggrund af sygeforløbet og ved at undersøge udslættet
  • Helvedesild danner et meget karakteristisk mønster, som er letgenkendeligt

Symptomer på helvedesild

  • Brændende fornemmelse i huden, oftest forbeholdt den ene side af kroppen
  • Kløe
  • Svien
  • Prikkende/stikkende fornemmelse
  • Udmattelse
  • Feber
  • Hovedpine
  • Hævede lymfekirtler
  • Urolig mave, diarré eller opkast
  • Smertefulde jag i kroppen
  • Små blærer på et hævet, rødt udslæt

Smitter helvedesild

Helvedesild kan overføre smitte med skoldkopper, men kun til personer der ikke tidligere har haft det. Hvis du har helvedesild, bør du derfor undgå kontakt med personer, der aldrig har haft skoldkopper.

Behandling af helvedesild

Der findes medicin mod helvedesild, hvis funktion er at hæmme virussen i kroppen. Anti-virus behandling virker dog kun, hvis forløbet påbegyndes 2-3 døgn efter hududslættets udbrud. Det er derfor vigtigt at blive tilset af sin læge, hvis man har en mistanke om at have helvedesild. Jo før behandlingen indledes desto bedre.

  • Smertestillende håndkøbsmedicin kan virke lindrende
  • Husk at holde udslættet tørt og rent, da dette mindsker risikoen for infektion
  • Nogle finder lindring ved at smøre udslættet med Kortisoncreme, men husk at rådføre dig med enten læge eller apoteket først
  • Lokalbedøvende salve anbefales også, hvis man har mange smerter

Helvedesild i ansigtet

Det er vigtigt at blive tilset hos lægen, hvis udslættet spreder sig til ansigtet. Helvedesild i og omkring øjnene skal nemlig bremses medicinsk, sådan så synet ikke tager skade på længere sigt.

Hvor længe varer helvedesild

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor længe man døjer med helvedesild. Nogle oplever at udslættet og smerterne fortager sig efter en uges tid, mens andre døjer med nervesmerter længe efter udslættets forsvinden. Rådfør dig endelig med lægen, hvis du er plaget af vedvarende smerter, sådan så I kan finde en god løsning sammen.

Lægehjælp på
mobilen
Drop ventetiden og få hjælp nu
Hejdoktor.dk
Opret gratis profil
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk