Vores dygtige reumatologer forklarer her lidt om, hvad gigt egentlig er, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og giver også gode råd til lindring med på vejen.

FÅ ONLINE LÆGEHJÆLP

Der findes mange typer gigt:

Ordet gigt benyttes som en overordnet betegnelse for en række sygdomme, der kan påvirke bevægeapparatet, muskler, led, kar og også de indre organer. Der findes cirka 200 forskellige diagnoser under betegnelsen gigt, hvoraf de mest udbredte er:

  • Slidgigt
  • Krystalgigt
  • Leddegigt
  • Ryglidelser

Hvad er symptomerne på gigt?

Nogle af fællesnævnerne for de fleste gigtsygdomme er:

  • Smerter i leddene
  • Træthed/udmattelse
  • Stive led
  • Feber
  • Hævede led
  • Sværere at gøre det du plejer

Symptomerne vil selvfølgelig variere alt efter hvilken gigtsygdom, det drejer sig om. Derudover så er det også meget individuelt, hvordan man påvirkes. Nogle oplever kun få symptomer, eller at deres gigtsygdom går i bero, mens andre er meget plagede af smerter og nedsat bevægelighed i de ramte muskler og led.

Tal med din læge:

Hvis du har nogle af de tidligere nævnte symptomer, som ikke er gået i sig selv efter et par uger, så er det en rigtig god idé at tale med lægen om det. Du er også velkommen til at kontakte vores dygtige reumatologer, som er klar til at hjælpe dig.

Hvordan stilles diagnosen?

Når det kommer til at skulle stille diagnosen, så foregår det typisk sådan, at lægen vil undersøge leddene, lytte til sygdomshistorien, og herefter bliver man som regel henvist til yderligere undersøgelser. Det kan fx være blod- og urinprøver, røntgenbilleder og/eller ultralydsskanning af de pågældende led.

Behandling af gigt:

Gigt kan desværre ikke helbredes, men der findes medicin, som kan lindre og bremse sygdommen. Nogle mennesker oplever endda, at medicinen sætter gigten helt i bero. Det anbefales også, at gigtpatienter forsøger at have så gode kost og motionsvaner som muligt, samt at man sørger for at få søvn nok.

Udover medicinsk behandling så kan følgende også anbefales:

  • Fysioterapi
  • Ergoterapi
  • Varmtvandsundervisning

Hvad kan man selv gøre?

  • Hav respekt for kroppens signaler, og sørg for at lytte til dem
  • Som tidligere nævnt så er sund og varieret kost rigtig vigtigt
  • Forsøg så vidt muligt at træne din bevægelighed og kondition
  • Overvej hvilke stillinger/bevægelser der belaster dine led, og forsøg at undgå dem
  • Hvis du er ryger, så er det en god idé at kvitte smøgerne, da det tyder på, at rygning forværrer sygdomsforløbet
  • Prøv forskellige arbejdsstillinger i løbet af dagen, rejs dig og stræk ud cirka hvert kvarter
  • Kom ind i en god søvnrytme, prøv fx med den samme sengetid hver aften
  • Husk at bede om hjælp, når du har brug for det!
Ondt i
ryggen?
Drop ventetiden og få hjælp nu
Hejdoktor.dk
Opret gratis profil
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk