Her er tandlægens råd hvis dit barn har fået hul i tænderne

Okay, nu vinder jeg titlen som verdens dårligste forælder. Mit barn har fået et hul i tanden, og tandlægen siger det skal laves. Nu får mit barn tandlægeskræk, og det er alt sammen min skyld.”

Har du nogensinde tænkt sådan? Og oplevet at dit barn har fået et hul i tanden, som skulle laves? Så læs med. Du er ikke alene, og du er ikke en dårlig forælder.

 

Online tandlæge
På app og web - døgnet rundt, også i weekenden
Hejdoktor.dk
Få hjælp nu
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk

 

Én ud af mange?

– I 2017 havde halvdelen af alle 18-årige aldrig oplevet af få et hul i deres permanente tænder, hvilket med andre ord betyder, at 50% af alle 18-årige har haft mindst ét hul i tænderne. fortæller Hejdoktor.dk’s fast tilknyttede tandlæge, Anne Mette Stougaard og uddyber

– Det lyder måske ikke imponerende, men faktisk er antallet af cariesfrie 18-årige på sit allerhøjeste nogensinde i Danmark, hvilket vi kan takke den kommunale tandpleje for.

 

Vi har dårlige tænder i familien

Anne Mette Stougaard fortæller at der kan være flere grunde til, at barnet har fået et hul i tanden.

– Det kan være, fordi man som forælder har overladt tandbørstningen til barnet for tidligt, eller har glemt tandtråden. Det kan også være fordi barnet har fået lige lovligt meget slik, sodavand eller andre søde og klistrede sager. Sjældnere kan det også skyldes en defekt i tandens emalje eller en underliggende sygdom, understreger tandlægen.

– Måske tror du, at hullet bare skyldes ”skrøbelige tænder” og ”dårlig emalje”, og at det er der ikke noget at gøre ved. Måske har du hørt nogen udtale, at ”dårlige tænder løber i vores familie, vi er bare uheldige”. I langt de fleste tilfælde skyldes det dog bare forkert kost og tandbørsteteknik. Og begge ting kan rigtig nok løbe i familien påpeger Anne Mette Stougaard og fortsætter.

– Det er bare nemmere at give skylden på andre ting end sig selv. Men hvis man giver ”skrøbelige tænder” skylden, så fralægger man sig alt ansvar, og så ender barnet måske bare med flere huller, fordi man ikke ændrer sine vaner. Vaner kan sagtens ændres, men det starter først med erkendelse. Det er ingen skam at indrømme, at fredagsslikket også kommer mandag og onsdag, og at det kan være svært at nå at børste tænder på barnet om morgenen.

 

Hvordan forbereder du dit barn bedst?

Op på hesten igen. Dit barn har fået et hul i tanden, og nu skal det laves. Hullet gør heldigvis ikke ondt endnu. Du er mest bekymret for, om dit barn får tandlægeskræk af at få lavet hullet.

 

Tandlæge Anne Mette Stougaard foreslår at man taler med barnet om hvad der skal ske. Så er barnet godt forberedt. Her er lidt inspiration til positive og børnevenlige ord og vendinger, som man også kan finde på at bruge i børnetandplejen, hvis barnet ikke er så gammelt:

  • ”Hullet skal vaskes med en lille vaskemaskine.”
  • ”Støvsugeren suger al vandet op.”
  • ”Tanden skal lægges til at sove og får en stor dyne på.”
  • ” Tanden får lidt tryllecreme på, og så skal der dryppes sovemedicin på tanden med en tryllestav.”
  • ”Der skal tegnes en lille blomst/smiley/noget andet på tanden. Du må helt selv vælge hvad tandlægen skal tegne på tanden.”
  • ”Måske skal du en tur i flyvemaskinen og have lidt af den gode grineluft.”

 

Hvad skal du gøre, når I er hos tandlægen?

Anne Mette Stougaard forsikrer, at tandlægen nok skal sørge for at barnet og tanden får den rette behandling og kommer med følgende råd.

– Undervejs skal du sørge for at være der for dit barn. Hvis tandlægen ikke selv foreslår det, kan du bede om at der bliver talt 1-2-3 og så holdt pause. Eller at barnet bare lige skal række hånden (”håndbremsen/stopknappen”) i vejret, og så holder tandlægen pause.

– Måske skal barnet holdes i hånden af dig, og måske er det nok at du bare sidder lige ved siden af. Som børnetandlæge oplever man desværre sommetider, at barnet ligger i tandlægestolen og rækker sin hånd ud, og så sidder forælderen dybt begravet i sin telefon og ser ikke, at barnet har brug for en hånd til at komme trygt igennem behandlingen.

– Det kan godt være, at tanden ikke kan laves helt perfekt under omstændighederne, men det vigtigste er, at barnet har det godt og ikke går derfra helt ulykkelig. Derfor er det vigtigt, at du som forælder støtter op om tandlægens beslutninger. Ellers må I lige tage en privat snak ude på gangen, hvor barnet ikke kan følge med. Barnet kan tydeligt mærke, hvis du er utryg eller har mistillid til tandlægen, og så kopierer barnet dine følelser.

 

Tandlægen understreger også at hvis du selv har tandlægeskræk, så er det ofte bedre at sende en partner eller en bedsteforælder, som har det fint med at gå til tandlægen.

 

Hvad skal du gøre bagefter?

Anne Mette Stougaard fortæller at det er vigtigt at man bagefter taler positivt om behandlingen, og roser barnet fordi det klarede det godt. Også selvom det ikke gik godt. Det skal være en succesoplevelse at gå til tandlægen, og det skal mindet omkring det også være. Børn skal roses, når de prøver. Det er også derfor, at mindre børn helst skal gå fra tandlægen med en lille gave, selv hvis det ikke lykkedes at komme igennem med det planlagte. Bare det at barnet kom ind af døren uden at stritte imod, kan være nok til at udløse en gave.

 

Du kan fx rose dit barn på barnets handlinger: ”Hvor var det flot, at du prøvede at ligge helt ned i tandlægestolen”, ”Så sejt at du kunne fortælle tandlægen, hvornår du ville have pause”, eller ”Selvom du blev ked af det, var det virkelig flot at du prøvede at få pudset tænderne bagefter”. Barnet behøver dog ikke roses for at ligge stille i stolen. Tænk hvis barnet inderst inde var bundulykkeligt under hele seancen, men ikke turde sige noget. Og så bliver rost for at ligge stille. Så er barnet for alvor i risiko for at udvikle tandlægeskræk.

 

Anne Mette Stougaard siger uddyber.

– Når I kommer hjem igen, kan du prøve at følge nogle af de gode råd, som tandlægen kom med. Prøv at udskift sodavanden med danskvand, eller se om eftermiddagskiksen kan udskiftes med en gulerod. Prøv at vække børnene 10 minutter tidligere, eller børst deres tænder som det allerførste efter de har været på toilettet om morgenen. Lad være med at gøre det hele på én gang, for så går det bare galt. Indfør én ny vane ad gangen, og tilgiv dig selv for resten. Og husk på, at tandlæger også godt kan lide slik om mandagen, de ved bare godt hvordan man undgår hullerne.

 

Vidste du at…?

Tandlægen på Hejdoktor.dk/tandlaege kan rådgive dig omkring dit barns tænder, og hvad du skal gøre hvis barnet skal have lavet tandbehandling.

 

Online
tandlæge
Kun 49,- om måneden for hele familien
Hejdoktor.dk
Få hjælp nu
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk