Fysioterapeut

Udstrækning for og imod

Vi har hørt et sted fra, at det er godt at strække ud – men er det nu også det eller er det endnu en myte, som bare har bidt sig godt fast i enhver aktiv motionist, som pligtskyldigt strækker ud efter hver løbetur?

Det her ved vi ud fra utallige randomiserede kontrollerede forsøg (to grupper fordelt tilfældigt, målt op mod hinanden).

Book en konsultation hos fysioterapeuten
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Strækøvelser ændrer ikke på risikoen for at få skader!

Strækøvelser får dig ikke til at få mindre ondt efter træning!

Strækøvelser giver dig øjeblikkelig lidt større stræktolerance i vævet og leddene, imens du strækker, men i det øjeblik du holder op, ophører effekten.

Følelsen af smidighed kan man godt få efter et stræk – men hvis man måler på musklens længde, er den præcis samme længde som før.

Men…

det er muligt, hvis strækøvelserne udføres regelmæssigt over lang tid (måneder og år), kan vævet bedre tilpasse sig og medfører en vedvarende smidighed. Tænk blot på balletdansere og yoga folket og gymnasterne.

Strækøvelser gør derfor folk i stand til at tolerere udstrækning af vævet og den smerte det medfører bedre, og kan derfor nemmere komme ud i yderpositioner. 

Men man skal altså have strukket ud i årevis, for at hente denne effekt.

Så hvis smidighed er nøgleord i din sport, såsom gymnastik og yoga, så lader det til at være en god idé at strække ud.

Men hvis du skal bruge dig selv til en fysisk aktivitet som kræver stor kraftgenerering, såsom vægtløftning. Så har resultaterne vist at musklerne, lige efter stræk, er testet en anelse svagere.

Så – FOR eller IMOD?

For motionisten er det til ingen gavn men heller ingen skade at strække. Så hvis du kan lide det, så gør det, hvis ikke, så lad være.

Når alt kommer til alt, må vi nok indrømme, at yderligere undersøgelser og resultater omkring særligt stræk over tid mangler.

Online Fysioterapeut
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil