Ikke kategoriseret

Værd at vide inden du tager på stranden

Når der endelig er varme sommerdage i Danmark, så søger rigtig mange af os ned til vandet, for der er nu intet som en god tur til stranden. I al vores begejstring kan vi dog sagtens glemme lige at få tjekket om badeflaget nu egentlig også var rødt, gult eller blåt. Vi har samlet en lille liste over flagenes betydning, sådan så du ikke længere behøver være i tvivl.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Det røde flag

Når det røde flag er hejst, så skal man blive på land. Det signalerer nemlig at livredderne fraråder badning, og at vandforholdende er livsfarlige. Store bølger, forurening eller kraftig strøm kan alle være årsager til, at der ikke er ordentlige og sikre badeforhold.

Det gule flag

Her skal du udvise ekstra opmærksom, når du bader. Livredderne benytter det gule flag til at signalere, at der kan være fare på færde som for eksempel brandmænd, strøm eller store bølger. Husk du altid kan spørge livredder til råds, hvis du er i tvivl om, hvad det gule flag indikerer.

Det rød-gule flag

Hvis du ser det rød-gule flag, så betyder det, at livredderposten er åben, og at der ikke er nogle særlige forhold at tage hensyn til. Du skal dog huske stadig at udvise opmærksomhed, mens du bader. Nogle strande bruger det grønne flag i stedet for det rød-gule, men betydningen er den samme.

Det blå flag

Når du er på stranden, og ser det blå flag, så kan du vide dig sikker på at stranden har høj vandkvalitet, god og lettilgængelig miljøinformation, høj vandsikkerhed og gode faciliteter på stranden. Blå Flag hører nemlig under en international miljømærkeordning, hvis opgave er at sikre gæsterne en god oplevelse både ved strand og havn.

Stol på eksperterne

Husk på at flagene aldrig bliver hejst for sjov, og at de altså ikke skal betragtes blot som forslag. Hvis kystlivredderne har valgt at hejse det røde flag, så er badeforholdene decideret livstruende, og man skal altså blive på land til forholdene har ændret sig.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil

Relaterede emner

BadevandSommerStrand