”Tag den lidt med ro”. Sådan er hovedbudskabet til trippende sportsudøvere, professionelle som glade amatører, der er ivrige efter at binde snørebåndene og komme på banen igen efter et sygdomsforløb med COVID-19.

Symptomer som feber, hoste, træthed, hovedpine og ondt i halsen, er nogle af de mest almindelige hos den smittede. Men patienten kan også opleve mere alvorlige symptomer som vejrtrækningsbesvær, åndenød og brystsmerter. Symptomerne kan i andre tilfælde også være tæt på ingen, efter en positiv COVID-19 test.

Men hvad siger lægerne og videnskaben egentlig til, hvis det kribler i kroppen for at komme ud og bevæge sig igen?

Hvor meget, hvornår og hvad er deres anbefalinger?

ONLINE FYSIOTERAPEUT

COVID er lumsk

Sygdommen COVID-19 skyldes en infektion i luftvejene.

Luftvejsinfektioner kan give en anstrengt vejrtrækning, som specielt mærkes, når lungerne og åndedrættet belastes som ved fysisk aktivitet.

Et anstrengt åndedræt, er netop det symptom som desværre kan blive ved med at genere patienterne i længere tid, også efter at de er blevet raske.

”Infektionen er nok mere lumsk end mange andre infektioner, der rammer luftvejene. Omvendt er det ikke usædvanligt, at man i efterforløbet af en infektionssygdom kan få en ny infektionssygdom, hvis man stresser immunforsvaret for meget,” siger Niels Christian Kaldau som er afdelingslæge fra, SORC-C (Sports Orthopedic Research Center – Copenhagen, men som også er førsteforfatter på en Retur til Sport guide til tidligere COVID-patienter.

COVID-19 har ikke altid et typisk forløb, hvor symptomer først er slemme, for derefter at blive bedre. Sygdommen kan overraske ved tilbagefald eller nye symptomer, man måske ellers ikke har haft i forbindelse med sit COVID-forløb. Det er derfor vigtigt, med en rolig opstart af hele hjerte/lungesystemet for ikke at medføre forværring i form af symptomer. 

Vend sikkert tilbage til fysisk aktivitet

En række læger fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab med Niels Christian Kaldau i spidsen, har lavet en guide ud fra internationale eksperters vurdering i forhold til kendte infektionssygdomme samt danske erfaringer med eliteatleter og patienter med senfølger efter COVID-19.

Guiden opererer med 5 stadier i genoptræningen, inden man er tilbage på sit normale niveau før COVID-19. Inden man genoptager sport, skal man kunne klare daglige gøremål og 500 meters gang i fladt terræn, uden at blive træt. Hvis man oplever tilbagevenden eller forværring af symptomer ved optrapning af træningen, bør man tage et skridt tilbage og vente 24 timer, inden man roligt og gradvist øger træningen igen, tilråder forskerne.

Selv patienter uden symptomer bør vente 10 dage efter positiv COVID-test og holde sig i ro og ikke dyrke sport, siger forskerne.

Retur til sport guiden er tilgængelig online, så den nemt kan printes ud og hænges på opslagstavlen derhjemme eller i sportsklubben.

Se link til guide her

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at komme i gang efter dit Covid-forløb, så sidder vores erfarne fysioterapeuter klar til at hjælpe dig på hejdoktor.dk. Du kan kontakte os her og nu, uden henvisning fra egen læge først.

Online
Fysioterapeut
Drop ventetiden og få hjælp nu
Hejdoktor.dk
Opret gratis profil
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk