Fysioterapeut

En aktiv hverdag har flere helbredsmæssige fordele

Du har hørt det mange gange før – men hvad er det egentlig aktivitet gør ved os mennesker?

Det er videnskabeligt gennemtestet og dokumenteret, at fordelen ved fysisk træning og aktivitet er mange, se bare listen her:

  • Forbedret fysisk og mental sundhed – du lever længere og din livskvalitet forbedres betragteligt – specielt som du bliver ældre.

  • Forbedre fokus og kognitive færdigheder – det er bevist at fysisk træning også styrker din hjerne, du husker bedre, du bliver bedre til at fokusere og danner flere hjerneceller og forbindelser imellem dem.

  • Reducerer langvarig sygdom – Risikoen for at blive syg med hjertesygdomme, højt kolesterol og diabetes reduceres.

  • Forbedre personlig produktivitet på dit arbejde med over 10%

  • Reducerer sygefravær med 30%

  • Du bliver et gladere menneske! Det er bevist at fysisk aktivitet bedre din mentale sundhed og nedsætter risikoen for depression, angst og stress.

Book en konsultation hos fysioterapeuten
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Derudover er du som menneske designet til at bevæge dig – menneskets evne til at hele sig selv, er fantastisk og du heler faktisk bedst ved bevægelse (kontrolleret bevægelse i skades øjemed).

 

Når du vælger motionsform, er det altafgørende at du synes det er sjovt!

Det øger motivationen, men også sandsynligheden for at du er vedholdende og fortsætter med at motionere. Hvis du kan lide de fleste former for motion, så bør du overveje at begynde til et holdspil.

Danske undersøgelser viser nemlig at fx fodbold er lidt sundere på alle parametre end fx løb og styrketræning. Fodbold giver nemlig bedre kondition, større muskler, sundere knogler og et godt fedttab. Til sammenligning giver styrketræning også stærkere muskler og knogler, men er ikke god til at øge dit kondital eller fedttab.

På samme måde giver interval-løbetræning et super kondital, mens almindelig jogging giver et godt fedttab. Men til gengæld ligger begge former for løb lavt på andre parametre.

Fodbold er god motion, fordi det giver en alsidig og intens træning, hvor man både får en høj puls og kommer ud i mange intense aktioner, som giver en god belastning for muskler og knogler.

Få måneders fodbold øger sundheden markant

Den måske allerstørste fordel ved fodbold er, at det ifølge forskningen opleves som mindre hårdt af motionisterne. De føler simpelthen ikke samme belastning og smerte som ved løb og styrketræning, fordi de er optaget af boldspillet og har det sjovt med det.

Forskerne har set på effekten af fodbold hos både yngre og ældre, mænd og kvinder, trænede og utrænede samt raske og personer med livsstilssygdomme. Og alle målgrupper oplevede markante fremgange i deres sundhed allerede efter 3-4 måneders fodboldtræning i 1-2 timer om ugen.

Fx viste et forsøg med midaldrende mænd med diabetes, at de efter tre måneders træning fik, hvad der svarer til et 10 år yngre hjerte.

Den samlede træningsmængde behøver ikke være særlig høj, før utrænede vil opleve store effekter på kort sigt. Og holdspil har derfor et stort potentiale for at kunne forbedre folkesundheden ved at forebygge og behandle livsstilssygdomme. Der er større chance for, at folk vil lykkes med en livsvarig livsstilsændring, hvis de dyrker et holdspil, som de nyder, og som ikke føles så hårdt. (Kilde: DR.dk/forsker Peter Krustrup).

 

Hvis du har brug for en hjælpende hånd til at blive mere fysisk aktiv i din hverdag – få lagt et træningsprogram eller et løbeprogram, eller andet som motivationsmæssigt ville hjælpe dig op af kontorstolen eller sofaen, så sidder din hejdoktor fysioterapeut klar til at hjælpe og guide dig videre i den rette retning.

Husk du altid kan kontakte os fra din hejdoktor app på mobilen eller via vores hjemmeside.

De bedste hilsner

Hejdoktors Fysioterapeuter

Online Fysioterapeut
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil