Når du starter hormonbehandling, skal kroppen vænne sig til de nye hormonniveauer. For de fleste forløber opstarten uden større gener — men det er rart at vide, hvad der er normalt, og hvornår du bør kontakte læge.
Når du starter hormonbehandling, skal kroppen vænne sig til de nye hormonniveauer. For de fleste forløber opstarten uden større gener — men det er rart at vide, hvad der er normalt, og hvornår du bør kontakte læge.
Behandlingsformer — hvad er forskellen?
Hormonbehandling findes i flere former. Valget afhænger af dine symptomer, din helbreds historik og dine præferencer. Din læge har valgt den løsning, der passer bedst til dig.
Systemisk behandling — østrogen til hele kroppen
Gel (fx Estrogel)
Påføres dagligt på huden. Hormonet optages gennem hudenPlaster (fx vivelle Dot)
Skiftes 1–2 gange om ugen og virker som gel. Et godt valg, hvis du ønsker en mere “sæt og glem”-løsning. Nogle oplever mild hudirritation.Tabletter
Hormon behandling som tablet behandling anvendes sjældent da der er større risiko for hjertekar komplikationer.
Gestagen/progesteron — beskyttelse af livmoderen
Har du livmoder, skal østrogen altid kombineres med gestagen/progesteron for at beskytte slimhinden i livmoderen mod livmoderkræft.
Utrogestan (progesteron)
Tages som kapsel (oralt), med fordel om aftenen da det kan have en god effekt på søvnproblemer.Hormonspiral (Mirena)
Afgiver gestagen direkte i livmoderen. Hormonspiral kan sidde i 5 år til beskyttelse af slimhinden i livmoderen under østrogen behandling.
Lokalbehandling — vaginal østrogen
Vaginal østrogen (fx Vagifem, eller Estring eller intrarosa)
Behandler lokale gener som tørhed, smerter ved samleje og tendens til urinvejsinfektioner. Det er kun lokal behandling og kan ikke måles i blodet og er derfor en sikker behandling — også for kvinder, der ikke kan bruge systemisk hormonbehandling.
Testosteron (tillæg)
Hos nogle kvinder kan testosteron være relevant ved vedvarende lav sexlyst.
Det er ikke godkendt til kvinder i Danmark til behandling af nedsat sexlyst, men kan anvendes i særlige tilfælde. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om det er relevant for dig.
Tilpasningsbivirkninger i starten ved MHT behandling
I de første uger kan du opleve:
Kvalme
Ømme bryster
Oppustethed
Hovedpine
Det er helt normalt og skyldes, at kroppen tilpasser sig hormonbehandlingen.
For de fleste er generne milde og forsvinder igen inden for 4–8 uger.
Hvornår mærker du effekten?
Hormonbehandling virker gradvist.
De fleste oplever allerede en effekt af behandling efter 4 uger og god effekt efter 3 mdr.
Mange opdager det først, når de ser tilbage:
Du sover bedre, har færre hedeture
Hvis du ikke mærker effekt efter 8–12 uger, kan behandlingen justeres.
Hvornår skal du kontakte os eller den klinik der har behandlingsansvaret?
Hvis du oplever:
Bivirkninger, der ikke aftager efter 6–8 uger
Manglende effekt efter 2–3 måneder
Uventet blødning fra underlivet eller kontakt blødning
Kort sagt
De første uger handler om tilpasning.
De fleste oplever milde, forbigående gener — og en gradvis forbedring over de næste måneder.
Vi følger dig undervejs og justerer behandlingen, så den passer bedst muligt til dig.
Du kan altid skrive til os — det er gratis og uden ventetid.


