Fysioterapeut

Meniskskade

”Min fod stod fast, mens knæet drejede”. Sådan kan en typisk meniskskade lyde, når en patient skal forklare, hvad der egentlig skete, da de kom til skade.

Book en konsultation hos fysioterapeuten
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Knæet hæver ofte op et par timer efter skaden er sket eller dagen derpå. Det er svært at bøje/strække leddet og sommetider er der klikken og aflåsninger af knæet.

Man kan være trykøm på indersiden eller ydersiden af knæet, have smerter ved trappegang og når knæet roteres.   

Hvad er en menisk

Meniskerne er 2 bruskskiver som ligger indskudt som to C-formede kiler mellem over og underbens knoglerne i knæet.

Knæet er kroppens største led og er designet til at tåle store belastninger, når vi går, løber, hopper, går på trapper og rejser/sætter os. Knæet er et hængselled som fortrinsvis kan bøje og strække, men det har den ekstra funktion, at når knæet bøjes, er det også i stand til at rotere.

Menisken har funktionen at være en del af kroppens støddæmper-kæde, og beskytter samtidig brusken i knæet.

Hvordan behandles en meniskskade

Et langt stykke af vejen behandler man en menisk skade med konservativ behandling som belastnings justering, træning og information om optimalt fodtøj ift. stødabsorbering.

De yderste dele af en menisk er vel blodforsynet og har ophelingspotentiale.

Man giver derfor menisken 4-6 ugers genoptræning, hvis man altså er i stand til at bøje og strække knæet fuldt i gennem.

Hvis knæet låser, skal man sendes videre til en vurdering hos en ortopædkirurg, der kan hjælpe med at slibe eller klippe menisken til, så den ikke kommer i klemme i knæleddet.

Hejdoktors fysioterapeuter kan hjælpe med vejleding omkring akut behandling, startøvelser og genoptræning af knæet. Vi behøver ingen lægehenvisning og der er ingen ventetid. Du kan finde os her og vi sidder klar til at hjælpe dig.

Online Fysioterapeut
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil