Skulder

Skulderen er et fantastisk led, den kan udføre eksplosive aktiviteter, den kan bære og holde fast og endda holde hele vores kropsvægt. Vi bruger skulderen til at styre vores hånd og udføre opgaver med høj præcision, men også til at generere stor kraft.

Skulderen har mere bevægelighed og kan generere en større fart, end noget andet led i vores krop.

ONLINE FYSIOTERAPEUT

Hvis man ser på en sport som baseball og specifikt på kasterens bevægelse, hvor skulderen bevæger sig over 180 grader i ekstrem høj fart og i næste øjeblik decelererer med lige så stor fart. Disse kræfter trækkes igennem et led, der ikke har meget mere stabilitet, end en lille ledforbindelse mellem skulderbladets knogle og overarmen. Det meste af skulderens funktion og stabilitet er derfor helt og aldeles afhængig af muskelfunktion.

Mange får diagnosen burstis, impingement, rotatorcuff tendinit eller tendinopati, som indikerer at sener på den ene eller anden måde er involveret. Men vi ved desværre meget lidt om, hvor symptomerne egentlig kommer fra.

Hypotesen er, at smerterne kommer fra senen selv eller fra slimsækken (bursa).

Det har været en antagelse længe, at hvis man ser forandringer på fx en MR scanning eller via ultralyd, kan det forklare symptomerne.

Men det stemmer altså ikke overens med hvad forskerne finder.

Forskerne har undersøgt at 96% af befolkningen, som ingen symptomer eller klager fra skulderen har overhoved, alligevel har billeddiagnostiske tegn på fortykket bursa (slimsæk), tendinopati (fortykket sene), ruptur eller labrumskade.

Disse billeddiagnostiske fund bliver sammenhold med kliniske tests, som er designet til at sige noget om, hvilket væv der belastes/provokeres og derfor kan udelukke eller inkludere visse strukturer i skulderen.

Udfordringen med disse kliniske tests er dog, at de ikke præcist kan sige hvilken struktur smerterne kommer fra, da skulderområdet er forsynet med mange nerver, og at det derfor er ganske vanskeligt at uddifferentiere hvad der er hvad.

Så forskerne finder altså dårlig sammenhæng mellem både billeder og tests.   

Hvis en patient da vurderes at have positive fund på MR/UL og på de kliniske tests, så kan patienten blive anbefalet kirurgi som løsning på problemet.

Det skal lige siges, at det sagtens kan være at kirurgi er løsningen.

Men at undersøgelser viser, at en stor del af patienterne altså kan blive raske og helt friske igen, ved blot at træne deres muskelfunktion omkring skulderen.

Træning er både mere risikofrit ift. narkose og operationskomplikationer, meget billigere samfundsmæssigt og kan let udføres hjemme, med de rette øvelser samt den rette mængde tålmodighed.  

Det er derfor vigtigt at skulderpatienten bliver orienteret om, at de kan blive deres skuldersmerter kvit, eller at få mindst ligeså gode resultater ved at træne, som ved at blive opereret.

Træning skal derfor altid forsøges som første prioritet og hvis ikke træningen giver den ønskede effekt efter 12 ugers koncentreret og kontinuerlig træning, så kan kirurgi være aktuel.

Man skal bare huske at man ikke kan hænge sin hat alene på hvad billeddiagnostikken viser.

Dette gælder dog kun for patienter uden kendt forudgående traume.   

Din hejdoktor fysioterapeut kan hjælpe dig med dit personlige skulderprogram, samt hjælp dig igennem genoptræningen. Vi har erfarne og dygtige fysioterapeuter siddende klar til at hjælpe dig lige her.

Online
Fysioterapeut
Drop ventetiden og få hjælp nu
Hejdoktor.dk
Opret gratis profil
Hejdoktor.dk Hejdoktor.dk