Psykolog

Borderline personlighedsforstyrrelse

Borderline er en form for personlighedsforstyrrelse som ligger og tangerer på kanten imellem det normale og det psykotiske, hvilket også ligger i navnet ”border”, at man er lige på grænsen. Dvs. at personer med denne lidelse godt kan opleve psykotiske episoder, især i stressende livsperioder, hvor de hører stemmer eller har opfattelser af virkeligheden som er forvrænget. Typisk er det dog ikke i så intens en grad at man ville karakterisere det som skizofreni, men der er bestemt nogle overlap.

Folk der lider af borderline kan føle en enorm udfordring ved at gå igennem livet. Selvmordsforsøg er også noget hyppigere i denne gruppe sammenlignet med andre, hvorfor professionel hjælp såsom psykologbehandling ikke kan fremhæves nok.

Har du brug for hjælp?

Book tid hos vores psykologer nu!

Book en konsultation

Personer med borderline har tendens til dramatiske og følelsesmæssige udsving, vredesudbrud og hurtige skift imellem deres følelsesmæssige tilstande. Samtidig kan de have meget svært ved at stole på folk og kan især opleve stærke følelser af jalousi omkring deres romantiske partnere.

På grund af disse udfordringer har personer med borderline ofte ustabile og kortvarige relationer, især når det kommer til romantiske forhold. De har svært ved at regulere deres følelser hvilket kan være hårdt at rumme for personerne i deres liv.

Personer med borderline føler også ofte stærke tomhedsfølelser og kan have svært ved at være
alene og skulle rumme disse tilstande. Derfor ser man også at personer med borderline går fra det
ene romantiske forhold til det næste, da tanken om at skulle stå på egne ben kan være
skræmmende.

De føler også deres egne følelser mere intenst og i længere tid end man normalt ville, hvorfor det
også kan være svært for dem at falde ned igen og komme i ligevægt, efter de eksempelvis har
oplevet vrede, sorg eller jalousi.

De oplever typisk et usikkert selvbillede, hvor de ikke helt ved hvem de selv er eller hvad de står for.
De har svært ved at føle et indre jeg, en kerne identitet. Derfor kan deres værdier og holdninger også skifte meget over tid.

Den mest grundlæggende frygt som personer med borderline lever under, er frygten for eller
følelsen af at blive forladt. Det er især her jalousi kommer ind i billedet, når vi snakker romantiske
forhold. Kemien og følelserne i romantiske forhold har det med at vække denne frygt for at blive
forladt, hvilket for personer med borderline næsten kan føles som en form for dødsangst.

Heldigvis er der hjælp at hente, både medicinsk har man set lovende resultater og ligeledes har
bestemte psykologiske behandlingsformer vist sig at være effektive.

Få hjælp

Husk at du altid kan tale med en af vores dygtige psykologer, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her.