Læge

Dette skal du altid være opmærksom på i forhold til dit barns motorik

Sundhedsplejerske Katrine Kuhl har ét grundlæggende budskab til forældre med helt små børn

I begyndelsen er det ofte amningen, der tager fokus hos nybagte forældre, men der går ikke længe, før barnets motoriske udvikling  også ryger ind på listen over bekymringer.

Det starter som regel, når det bliver ”mavetid”, og baby skal træne sin nakke, så den kan få styrke nok til at holde sit hoved og sidenhen trille, sidde, kravle, stå og gå i nogenlunde nævnte rækkefølge – med et par variationer hos nogen.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Spørgsmålene og frustrationerne, der knytter sig til barnets fysiske formåen og motoriske udvikling, er mange og tilbagevendende, når sundhedsplejerske Katrine Kuhl er i kontakt med forældre her til lands.

Hun fungerer som sundhedsplejerske på Nørrebro og Bispebjerg og er en del af teamet hos Hejdoktor.dk – Danmarks nye sundhedsportal, der gør det muligt at komme i kontakt med læge, tandlæge og sundhedsplejerske en venteværelse og telefonkø. Grundlæggende har hun ét budskab til alle forældre:

– Du skal ikke være så fokuseret på, hvornår de enkelte ting sker, men mere, at der sker en udvikling. Det er meget forskelligt, hvornår de små gør hvad. Der er nogle børn, der forfiner teknikken meget, og andre der bare kaster sig ud i det.

Det vigtigste i forhold til barnets motoriske udvikling er ifølge sundhedsplejersken altså, at læringskurven fortsætter opad.

– Du skal kunne se en gradvis udvikling i dit barns motorik hele tiden. Også selvom det bare er i det små. Det er gældende for hele barnets udvikling. Hvis du ikke kan se en udvikling og barnet går i stå, når det eksempelvis har lært at sidde, så skal du reagere, siger hun og forklarer yderligere i forhold til hastigheden på udviklingen, som mange forældre er svært optagede af.

– Hvis barnet gerne vil gå (også selvom det er med støtte fra voksne eller ting i nærheden) og kan støtte på benene, skal du ikke være bekymret. Men de skal selv kunne komme rundt i lokalet, allerede fra de er syv-otte måneder. Der skal det kunne komme fra rum til rum. Uanset om de triller, gumper eller hvad de gør, siger hun og fortsætter:

– Barnet skal vise interesse for at bevæge sig. Men hvis det bare bliver liggende, hvor det bliver placeret, skal du blive urolig. Alle instinkter i barnet siger det, at det skal frem. Oplever du, hvad du tænker er en sløv udvikling, så tag kontakt til din læge eller en fysioterapeut, der kan se nærmere på, om der skulle være noget galt, slutter Katrine Kuhl.

Tegn abonnement på Hejdoktor.dk og hav en læge lige ved hånden – læs mere om tjenesten her.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil