Psykolog

Symptomer på ADHD

Har du igennem årene bemærket at du har svært ved at koncentrere dig og finde din indre ro? Har tankerne til tider kredset omkring ADHD? Også omtalt som damp i visse kredse. Du har måske især bemærket igennem folkeskolen at du har haft sværere end de andre elever ved at finde roen og koncentrere dig i timerne? Følg med her og lad os dykke ned i ADHD.

Book en konsultation hos psykologen
Har du psykiske problemer?
Book en konsultation

ADHD er faktisk en kontroversiel diagnose som har været meget oppe at vende i medierne igennem årene. Diagnosen er især blevet kritiseret da den kan være hurtig at stille og den typiske løsning er at man bliver medicineret af en psykiater uden egentlig at gøre mere ved det. Men tag ikke fejl, diagnosen er bestemt ægte og for mange mennesker er den utrolig invaliderende i deres dagligdag.

På overfladen kommer den ofte til udtryk i form af at man har svært ved at have en struktureret hverdag. Ens hjem kan rode da man er for distræt til at have en ugentlig og fast struktur omkring oprydning og rengøring.

Folk med ADHD har også ofte svært ved at falde til ro og sove om aftenen, enten fordi de har en masse rastløs energi eller fordi de har tankemylder som kører rundt i hovedet, hvilket gør det besværligt at falde i søvn.

Denne samme type rastløshed og distræthed i ens tanker er også ofte med til at komplicere hverdagen på skolen eller i ens arbejde. Det kan være svært at følge med i undervisningen og få lavet sine lektier, når man oplever at koncentrationen og ens fokus flyver ud ad vinduet hvert femte minut.

På arbejdspladsen kan det gøre at man overser visse ting eller glemmer opgaver man skulle have lavet, da man simpelthen har så mange tanker i hovedet at det bliver svært at holde overblikket og sætte ens hverdag i systemer.

Personer med ADHD fanger også ofte sig selv i at have svært ved at holde samtaler i et naturligt leje, da man mister fokus eller har tendens til at afbryde den anden. Ofte har man svært ved at lade den anden tale færdigt eller høre ordentligt efter, da man i stedet venter på selv at kunne få lov til at snakke igen.

Lyder nogle af disse symptomer bekendte? Heldigvis er der masser af hjælp at hente indenfor ADHD. både i form af medicin og andet. Samtidig kan psykologiske værktøjer også være utrolig gavnligt til at arbejde med sig selv og ens udfordringer når det kommer til ADHD.

Få hjælp

Husk at du altid kan tale med din læge eller en af vores dygtige psykologer, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her.