Sundhedsplejerske

Sundhedsplejerskens 11 tips, du skal kende for en vellykket amning

De fleste mødre ved, at amningen ikke kommer af sig selv, men for de nybagte af slagsen, kan det komme som et chok, at det ikke altid er en selvfølgelighed.

Book en konsultation hos lægen
Oplever du smerter?
Book en konsultation

Ifølge de seneste tal fra Den Nationale Børnedatabase, så ammede 87,3 procent af alle nybagte mødre fuldt de første to uger af babys levetid, hvorimod tallet var faldet til 67,1 procent efter 9 uger og 11,2 efter de anbefalede 26 uger – altså seks måneder.

En del af forklaringen, kan være, at forældrene simpelthen ikke længere får den hjælp, de har brug for som følge af de generelle nedskæringer på sundhedsområdet. Det vurderede Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, overfor DR, sidste gang, der blev offentliggjort tal for udviklingen.

For dem, som ønsker at amme, kan hjælp udefra være et kæmpe skub i retning mod at amme for det er ikke alt, der giver sig selv.

Katrine Kühl, der til dagligt arbejder som sundhedsplejerske på Nørrebro og Bispebjerg, deler her sine bedste tips til en god ammestart.

  1. Vær tæt på dit barn lige fra starten, det hjælper dig til at lære dit barn at kende og opfange barnets signaler for sult.

  2. Tag det med ro de første uger efter fødslen. Lad være med at have for mange aftaler ud af huset, det kan stresse både dig og baby, og kan påvirke amningen negativt.

  3. Giv barnet fri adgang til dit bryst, da det er med til at regulere din mælkeproduktion til at komme op på præcis det, dit barn har behov for.

  4. Vær tålmodig og øv jer. Det tager tid før en god amning er etableret, det er ikke bare noget der sker.

  5. Lig med dit barn hud mod hud. Det stimulerer dit barns instinkter og giver det lyst til at sutte.

  6. Vær sikker på, at barnet tager rigtig fat om brystet. Det vil sige, at munden ikke kun får fat om brystvorten, men også det mørke omkring selve brystvorten.

  7. Det er helt normalt, at der er smerter forbundet med amning i starten, men de skal aftage efter den første uge – ellers er der noget, som ikke virker.

  8. Barnet skal spise mindst otte gange dagligt, gerne mere. Lyt til dit barn og tilbyd bryst ofte.

  9. Undgå så vidt muligt at give barnet andet end mors bryst i begyndelsen. Vent med at give barnet narresut til barnet tager godt på i vægt og sutter godt ved brystet.

  10. Det er meget vigtigt, at mor har opbakning fra sit nærmeste netværk, for amningen kræver en helhjertet indsats for at lykkes.

– Ingen skal føle sig tvunget til at amme. Der findes gode alternativer, og hvis amningen ikke går som håbet, har du ikke fejlet som mor, slutter Katrine Kühl.

Online Læge
Vi står klar til at hjælpe dig
Opret gratis profil