Psykolog

Behandling af stress

Er du kommet til et punkt hvor du har måttet erkende at stressen har taget over og du har brug for noget hjælp? Hvad gør man herfra for at behandle tilstanden og komme tilbage til livet?

Har du brug for hjælp?

Book tid hos vores psykologer nu!

Book en konsultation

Behandling af stress kan faktisk gribes an på mange forskellige måder, hvor tværfaglig behandling bestemt kan være gavnligt. Ofte vil ens muskler være meget anspændte, som resultat af at man i længere tid har spændt op i kroppen på grund af stress. Din krop har været i en tilstand hvor den konstant er på vagt og hele tiden er hyper opmærksom på faresignaler. Dette sætter sig fysisk i musklerne, især hvis stresstilstanden har fået lov at stå på i længere tid. Derfor kan behandlinger såsom zoneterapi, akupunktur, varme, laser og massage alle sammen være gavnlige til at få løsnet op i musklerne og få dem til at slappe af igen.

Teknikker såsom mindfulness kan også være lindrende, hvor man lærer at være mere til stede i nuet, i stedet for at være fanget i tankemylder omkring fortiden eller bekymringer omkring fremtiden. Hvilket er hyppigt når man eksempelvis er sygemeldt og kan bekymre sig omkring hvor lang tid stresstilstanden står på og hvordan det vil gå med at komme tilbage på arbejdet. Mindfulness kan være godt at kombinere med gåture i naturen eller ude i ens have, hvor man virkelig kan få ro i sindet og koble fra uden at skulle forholde sig til alle de opgaver og hverdagsting der måske har presset en ud i stressen.

Det er også vigtigt at man har fokus på sig selv under behandlingen af stress. Sørger for at være god ved sig selv, være tålmodig og får skruet ned for mange af de ting man kan fornemme gør stressen værre. Dette er individuelt så man er nødt til selv at mærke efter. For nogen kan større sociale arrangementer fremprovokere stressen, for andre er det måske at lave for mange ting i hjemmet. Her er det blot vigtigt at man lytter til sin krop og respekterer når den siger fra, så stressen ikke bliver værre under behandlingen.

Læs mere om hvordan man kan behandle stress her

Få hjælp

Husk at du altid kan tale med en af vores dygtige psykologer, hvis du gerne vil have hjælp. Læs mere her.