Diætist

Er en plantebaseret kost sund?

Der er i disse tider fokus på de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved en plantebaseret kost. Men hvad er en plantebaseret kost egentlig? Og er det overhovedet en sundere måde at spise på?

Online diætist?

Få hjælp til livsstilændringer

Book en konsultation

Hvad er en plantebaseret kost?

En plantebaseret kost er mad og drikke, der primært består af planter såsom grøntsager, korn, nødder, frø, bælgfrugter og frugt. Den kan også inkludere mindre mængder animalske fødevarer som kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr, mælk og mejeriprodukter. 

Hovedideen bag en plantebaseret kost er at fokusere på at spise uforarbejdede plantebaserede fødevarer, såsom hele frugter i stedet for frugtsaft, sojabønner i stedet for sojaprotein, og fuldkornsris i stedet for hvide ris.

Er der sundhedsmæssige fordele ved en plantebaseret kost?

En plantebaseret kost kan have mange sundhedsfordele, da uforarbejdede plantebaserede fødevarer er rige på fibre, vitaminer og mineraler, der er gavnlige for kroppen. Principperne i den plantebaserede kost læner sig op af de officielle kostråd, der anbefaler at spise mere frugt og grøntsager, reducere indtaget af rødt kød og begrænse forarbejdede fødevarer, mættet fedt, sukker og salt. Der er derfor god evidens for at principperne i den plantebaseret kost kan være en god og sund måde at spise på.

Desuden kan en plantebaseret kost også være mere miljøvenlig, da animalske produkter ofte har et større CO2-aftryk. Men det er vigtigt at sørge for, at kosten stadig er afbalanceret og indeholder alle nødvendige næringsstoffer.

Hvordan kan jeg begynde med at spise mere plantebaseret?

Hvis du synes at det virker lidt uoverskueligt at komme i gang med at spise mere plantebaseret , så kan du starte med at fokuserer de her ændringer : 

  • Spis mindre kød - prøv dig frem med vegetariske opskrifter

  • Spis flere grøntsager – lav f eks lækre salater og bagte rodfrugter

  • Spis bælgfrugter (tørrede bønner, linser og kikærter) - skift f eks kødpålægget ud med humus

Lad os hjælpe dig

Vil du gerne spise mere plantebaseret, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Så kan vores diætister hjælpe dig.