SundVægt

Hvad er et medicinsk vægttab?

Hvad er medicinsk vægttab?

Medicinsk vægttab refererer til en tilgang til vægttab, der involverer brug af medicinsk behandling, rådgivning og coaching af relevant sundhedspersonale samt receptpligtige lægemidler som en del af en samlet plan for at hjælpe en person med at tabe sig. Dette adskiller sig fra konventionelle metoder til vægttab, som normalt omfatter kostændringer og motion uden brug af medicin.

Medicinsk vægttab kan være en passende løsning for personer, der har svært ved at tabe sig ved hjælp af traditionelle metoder alene eller for personer, der har sundhedsmæssige problemer, der er forbundet med deres overvægt, såsom diabetes, hjertesygdomme eller søvnapnø.


Hejdoktor er Danmarks førende platform indenfor online sundhed og vores behandlingsteam af læger, diætister og sygeplejersker er klar til at hjælpe dig med et varigt vægttab gennem en kombination af vægttabsmedicin og rådgivning. Bliv klogere på, om et medicinsk vægttabsforløb er noget for dig, og find svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om medicinsk vægttab her.

Sund vægt

Ønsker du at gå ned i vægt?
Vi kan gøre det sammen.
Læs mere

Hvad er Wegovy®?

Wegovy® er navnet på Novo Nordisks nye vægttabsmedicin. Ved at efterligne kroppens eget mæthedshormon er lægemidlet en effektiv støtte i forbindelse med vægttab, og studier har givet resultater med vægttab på op til 20% af kropsvægten hos forsøgspersoner. 

Fra slutningen af 2022 er lægemidlet endelig godkendt til salg i Danmark. 

Kan man få Wegovy® i Danmark?

Fra slutningen af 2022 blev lægemidlet Wegovy® godkendt til salg i Danmark. Den medicin, der i dag bliver brugt mod fedme og overvægt, efterligner kroppens egne appetitregulerende hormoner: Den nedsætter sultfølelsen og øger din mæthedsfornemmelse, når du spiser, så længe du er i behandling.

Studier har vist, at kombinationen af fedmemedicin og motion er dobbelt så effektivt som medicin eller motion alene.

Hvor kan man købe Wegovy®?

Du skal på apoteket for at købe Wegovy®, og fordi det er en receptpligtig medicin, skal du først have udskrevet den af en læge. Det kan både være din egen praktiserende læge eller en læge på eksempelvis en vægttabsklinik - Læs mere om Hejdoktors vægttabsforløb her.

Inden du får medicinen udskrevet, skal lægen sikre sig, at du er kandidat til et medicinsk vægttab. Dit BMI skal være over 30, og du skal være motiveret til at omlægge din livsstil. Hvis du har et BMI mellem 27-30 og en overvægtsrelateret sygdom/risikofaktor, vil du også kunne få vægttabsmedicin. Overvægtsrelatere sygdomme/risikofaktorer er f.eks. dysglykæmi (prædiabetes), hypertension (forhøjet blodtryk), dyslipidæmi (højt kolesterol), obstruktiv søvnapnø eller kardiovaskulær sygdom (hjerte-kar-sygdomme).

Tjek dit BMI her

Hvordan virker Wegovy®?

Wegovy® er et såkaldt GLP-1a-lægemiddel. Medicinen virker ved at efterligne kroppens eget mæthedshormon, der hedder GLP-1. Når du spiser, bliver GLP-1 frigivet i tarmen og sender besked til hjernen om, at du er mæt, det stimulerer frigørelsen af insulin og hæmmer frigørelsen af glucagon, der regulerer blodsukkeret. Alt dette sket helt naturligt i kroppen.

Effekten af GLP-1a-lægemidler er den samme: De sænker appetitten og skaber en følelse af mæthed. På den måde hjælper Wegovy® med at opnå og fastholde et vægttab. 

Vores mål med SundVægt er at hjælpe dig til en sund vægt. Ingen magi, ingen destruktive diæter, ingen udskamning. Der er kun fokus på at du når dine mål og får et sundere, gladere liv. 

Hvad er prisen på Wegovy®?

Prisen på Wegovy® varierer alt efter din dosis. Du kan forvente en pris på ca. 1.300 - 2.450 kr om måneden. Prisen bliver fastsat af Novo Nordisk, staten og apotekerne. Medicinsk vægttab er desværre ikke tilskudsberettiget på nuværende tidspunkt i Danmark.

Er du medlem af Sygeforsikring “danmark”, kan du få tilskud til din vægttabsmedicin. De dækker op til 50 % af udgiften. I Danmark er der ikke tilskud til de receptpligtige lægemidler, der bliver brugt til at behandle svær overvægt.