Diætist

Sygdom og uønsket vægttab

Sygdom bringer ofte en række udfordrende ændringer med sig, en af disse ændringer er nedbrydning af kroppens væv. Utilstrækkelig ernæring under sygdom kan forværre denne nedbrydning og kan derfor resultere i uønsket vægttab. 

Online diætist

Få hjælp til livsstilændringer

Book en konsultation

Vægttabet under sygdom skyldes tab  af muskelmasse. Når kroppen mister muskler, kan det få negative indvirkninger på vores immunsystem, gøre helings- og genoptræningsprocessen vanskeligere. Alt sammen noget der er med til at forringe livskvaliteten. 

Derfor er det vigtigt at have fokus på vægt og ernæringsstatus under sygdom. 

Din mad og drikke bør være en del af behandlingen, når du er syg. Disse råd kan hjælpe dig med at spise og drikke tilstrækkeligt når du er syg.

Fordel måltiderne: I stedet for at satse udelukkende på de klassiske tre store måltider (morgenmad, frokost og aftensmad), kan det være hensigtsmæssigt, at du indtager flere mindre måltider i løbet af dagen.

Vælg fedtrige mejeriprodukter og proteinkilder

Mejeriprodukter med et højt fedtindhold indeholder flere kalorier og værdifulde næringsstoffer. Vælg sødmælk i stedet for skummet mælk og inkluder æg og fed fisk som sild og laks i kosten. Spar gerne på brødet og frås med pålægget. Spis gerne en lille dessert eller snack mellem måltiderne. Drik gerne energi- og proteinrige drikke som eks. kakaomælk, drikkeyoghurt eller andre proteindrikke inden sengetid.

Sæt en påmindelse til at spise

Hvis appetitten er lav, kan det være svært at huske at spise regelmæssigt. Brug en alarm til at minde dig om at spise, selv når sultfornemmelsen er fraværende.

Lyt til din krop

Vær åben over for ændringer i dine spisevaner og spis, hvad du har lyst til, selvom det adskiller sig fra dine normale præferencer. Fokusér på at vælge næringsrig mad, men glem ikke at give plads til lækkerier og nydelse.

Få hjælp

Det er vigtigt at være opmærksom på om du får nok at spise og drikke samt om du holder vægten. Hvis du har brug for råd og vejledning, kan du booke en konsultation hos vores diætister.