SundVægt

Hvad er Wegovy?

Overvægt er en kronisk sygdom, og flere danskere end nogensinde lever i dag med svær overvægt. En af udfordringerne ved vægttab er kroppens egen biologi. Når du forsøger at tabe dig, vil din krop som modsvar holde fast på sine fedtdepoter - det er den fra naturens side kodet til at gøre for at overleve i krisetider.

Ikke desto mindre kan det gøre det svært at tabe sig, men et nyt dansk lægemiddel udviklet af Novo Nordisk har vist sig som en effektiv støtte, når vægttabet bliver en udfordring. Wegovy® er et af de lægemidler, der bruges i forbindelse med medicinsk vægttab - også hos Hejdoktor.

Find svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om Wegovy® her, og bliv klogere på, om du er egnet til et forløb med medicinsk vægttab.

SundVægt

Ønsker du at gå ned i vægt?
Vi kan gøre det sammen.
Læs mere

Hvad er Wegovy®?

Wegovy® er navnet på Novo Nordisks nye vægttabsmedicin, der bruges til at hjælpe med vægttab. Det aktive stof i Wegovy er semaglutid, som er et glucagon-lignende peptid-1 (GLP-1) analog. Det virker ved at påvirke appetitten og følelsen af mæthed, hvilket kan hjælpe personer med overvægt eller fedme med at tabe sig.

Ved at efterligne kroppens eget mæthedshormon er lægemidlet en effektiv støtte i forbindelse med vægttab, og studier har givet resultater med vægttab på op til 20% af kropsvægten hos forsøgspersoner. 

Wegovy® injiceres 1 gang om ugen ved hjælp af en kort og tynd nål. Wegovy® blev endeligt godkendt til salg i Danmark i slutningen af 2022.

Kan man få Wegovy® i Danmark?

Fra slutningen af 2022 blev lægemidlet Wegovy® godkendt til salg i Danmark. Den medicin, der i dag bliver brugt mod fedme og overvægt, efterligner kroppens egne appetitregulerende hormoner: Den nedsætter sultfølelsen og øger din mæthedsfornemmelse, når du spiser, så længe du er i behandling.

Studier har vist, at kombinationen af fedmemedicin og motion er dobbelt så effektivt som medicin eller motion alene.

Hvor kan man købe Wegovy®?

Du skal på apoteket for at købe Wegovy®, og fordi det er en receptpligtig medicin, skal du først have udskrevet den af en læge. Det kan både være din egen praktiserende læge eller en læge på eksempelvis en vægttabsklinik - Læs mere om Hejdoktors vægttabsforløb her.

Inden du får medicinen udskrevet, skal lægen sikre sig, at du er kandidat til et medicinsk vægttab. Dit BMI skal være over 30, og du skal være motiveret til at omlægge din livsstil. Hvis du har et BMI mellem 27-30 og en overvægtsrelateret sygdom/risikofaktor, vil du også kunne få vægttabsmedicin. Overvægtsrelatere sygdomme/risikofaktorer er f.eks. dysglykæmi (prædiabetes), hypertension (forhøjet blodtryk), dyslipidæmi (højt kolesterol), obstruktiv søvnapnø eller kardiovaskulær sygdom (hjerte-kar-sygdomme).

Tjek dit BMI her

Hvordan virker Wegovy®?

Wegovy® (Semaglutid) virker ved at efterligne hormonet GLP-1 (glucagon-like peptide-1), som normalt frigives i kroppen efter at have spist. Dette hormon hjælper med at regulere blodsukkerniveauet og har en appetitnedsættende virkning. Når semaglutid administreres som Wegovy®, bruges det i højere doser end ved diabetesbehandling for at fremme vægttab.

Det er vigtigt at bemærke, at Wegovy® kun bør anvendes under lægeligt tilsyn og som en del af en omfattende vægttabsplan, der inkluderer kost- og motionsrådgivning.

Vores mål med SundVægt er at hjælpe dig til en sund vægt. Ingen magi, ingen destruktive diæter, ingen udskamning. Der er kun fokus på at du når dine mål og får et sundere, gladere liv. 

Hvad er prisen på Wegovy®?

Prisen på Wegovy® varierer alt efter din dosis. Du kan forvente en pris på ca. 1300 - 2.400 kr om måneden. Prisen bliver fastsat af Novo Nordisk, staten og apotekerne. Medicinsk vægttab er desværre ikke tilskudsberettiget på nuværende tidspunkt i Danmark.

Hvad er forskellen på Ozempic® og Wegovy®?

[Ozempic®](https://www.hejdoktor.dk/indhold/ozempic/) og Wegovy® er navne på to af Novo Nordisks produkter, der begge indeholder det aktive stof semaglutid. Semaglutid er en såkaldt Glucagon Like Peptide 1 receptor agonist (forkortet GLP-1a), og stoffet virker ved at efterligne kroppens naturlige mæthedshormon. Hvor Wegovy® er et lægemiddel, der er godkendt til at behandle svær overvægt med medicinsk vægttab, er Ozempic® udviklet til at behandle sukkersyge. Wegovy® har et højere indhold af semaglutid (2.4 mg) end Ozempic® (2.0 mg). Derudover er de to lægemidler ens.
Læs mere